
UDTALELSER
'Gav mig fornyet energi'
"Det var en fantastisk weekend. I formåede at skabe en ro og en stemning, som blev i mig i mange dage, og som jeg giver mig selv lov til at stoppe op og trækker på, når hverdagen kører. Weekenden gav mig fornyet energi, selvom min krop var træt og godt brugt efter en aktiv weekend. For mig var det en time-out fra en travl hverdag - en time-out hvor der var tid til at vende blikket indad og tage på visualiseringsrejser, og hvor jeg rigtig mærkede min krop for første gang i lang tid. Der var emner, der gik op for mig på denne weekend, som jeg måske inderst inde var klar over, men som ikke var kommet til overfladen med autopiloten kørende. Jeg oplever mig selv som et mere nærværende menneske efter denne weekend."
(Sidsel efter Back to Basic weekend)
'Hovedet kunne få en pause'
"Min oplevelse ved at træne med bodyresources var helt fantastisk. Kombinationen af pilates og yoga fik mig til at opleve kroppens styrke og svagheder og der var tid og rum til at kunne udfordre mig selv . I den positive atmosfære var der derudover tid til at hovedet kunne få en pause. Glæder mig til næste gang."
(Ann-Sofie Carlsen Abild )
'Tid til personlig opmærksomhed'
"Jeg går til yoga mellem 3-5 gange om ugen, så jeg nød især den del, hvor der blev tid til at rette lidt på mig. Det sætter jeg pris på, da de store yoga steder normalt ikke har mere end én underviser og der derfor ikke er så meget tid til personlig opmærksomhed, det var virkelig godt!.. og visualiserring i silende regn var faktisk et stort hit ... og det var dejligt det var 2 timer!"
(Lea efter Health Week Copenhagen)
'Udfordrende og inspirerende'
"Det har været både udfordrende og inspirerende at deltage i Malenes pilates- og yogaundervisning. Jeg nyder især det veltilrettelagte flow i bevægelserne fra den ene stilling eller øvelse til den næste, og Malene har godt øje for, om jeg kan justere position eller bevægelse for at opnå bedre resultater. Det kan varmt anbefales!"
(Kristine Maria Tommerup Vad efter INTENSIV)
'Tid til fordybelse'
Jeg vil meget gerne takke jer for en fantastisk dag med intensiv pilates og yoga. Jeg kom virkelig i kontakt med steder på/i min krop, som jeg aldrig bruger! Det var skønt, irriterende, sårbart og fantastisk på samme tid. Der var tid til fordybelse, og jeg kom i meget dyb kontakt med mit inderste, der fortalte mig, at det nu er på tide virkelig at tage endnu mere ANSVAR i mit liv! En meget smuk erkendelse, som er landet i mig på celleplan. Først begyndte jeg at leve sundt, så sagde jeg mit job op, tog på en indre rejse, og nu er jeg klar til at tage ANSVAR for og udleve mine drømme. Tak for en smuk kropslig oplevelse."
( Lucia Maluca efter INTENSIV)
'Tid og overskud til at komme rundt og hjælpe'
"Programmet er sammensat af forskellige moduler, der består af pilates, yoga og mindfulness med plads til max 10 deltagere. Dette forløbs opbygning bød på en morgenmild start, med fokus på teknik og gik efter middag over i nogle mere dynamiske øvelser, hvor man kunne få pulsen op og sved på panden. I pausen blev der serveret en lækker spinatsmoothie og palæobrød, som bidrog med god energi til systemet.
Da der var to undervisere tilstede, kunne man mærke at der var massere af tid og overskud til at komme rundt og hjælpe hver enkelt, uanset deltagerens niveau, til at udføre stillingerne korrekt og komme dybere ind i stillingerne.
Koncentrationen og den kropslige fordybelse skabte en smuk overgang til en guidet meditation, hvor der var plads til, at man kunne give efter for den søvndyssende stemning der rungede i kroppen.
BodyResources tilbyder intensive yoga og pilatesdage flere gange årligt, samt et retreat de kalder “BACK to BASIC” der foregår over en weekend. Derudover tilbyder bodyresources yoga og pilates undervisning til virksomheder, hvor de ansatte lærer øvelser de selv kan implementere på arbejdspladsen. Dette kan forebygge og afhjælpe de fysiske og psykiske gener der kan opstå ved siddestillende arbejde."
(Elvera.dk efter INTENSIV)