
Ofte når vi træner, kommer vi fra en stresset hverdag, bruger en time og derefter ud i det pulserende liv igen. Det kan være svært at komme helt ind til sig selv på så kort tid, hvis der aldrig er tid til fordybelse.
BodyResources arbejder med fordybelse. Fordybelsen bruger vi til at få præcisionen med i alle øvelser. Hver enkelt deltager skal få optimal kendskab til sin krops forcer og svagheder, sådan at der kan trænes optimalt.
Udover at vores træning smidiggører kroppen, styrker og opbygger kroppens muskulatur, ser vi vores træningsform som en fysisk og psykisk udrensning.
Vi renser Kroppen, renser Hovedet og renser Hjertet gennem træning, og får alle dele til at arbejde sammen igen. Ved på denne måde at forbinde Krop, Hoved og Hjerte, kan man begynde at lytte til sig selv.
Vi har altid små hold og oftest to undervisere. På den måde sikre vi at undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte deltager. Hver deltager kan arbejde ud fra egne behov og niveau. Derfor behøver man ikke have kendskab til Pilates og Yoga på forhånd.
Hvorfor Pilates
Pilates bruges til at forbinde hoved og krop - koordinering mellem bevægelse og vejrtrækning. Pilates arbejder med udgangspunkt i og omkring rygsøjlen.
Gennem Pilates øvelser kan man mærke sin dybe muskulatur og derigennem få kendskab til sin krop - både sine styrker og begrænsninger. Pilates arbejder på at opbygge styrken om rygsøjlen.
Hvorfor Yoga
Yogaen bruger vi til at åbne kroppen op. De fysiske spændinger og låste steder i kroppen åbner vi gennem yoga øvelser - strække forkortede og låste muskler og sener.
Yogaen kan være med til at åbne både fysiske og psykiske spændinger som har sat sig i kroppen.
Hvorfor mentaltræning
Mentaltræningen bruges til at komme i balance psykisk og fysisk.
Det er med til få tempoet ned, og træner kroppen i at være tilstede i nuet.
Vejrtrækningen bruger vi som redskab til at holde fokus, iltning af kroppen, optimal lungekapacitet, indre og ydre ro og som afstresning.